Bemærk

Dansk Skoleskak blev grundlagt i 1960 af lærere og skoleledere som et modtræk til de unges hængen på gadehjørnerne og knallertkørsel. På billedet ses Børge Borgå, Åbenrå.

Som oftest var det ildsjæle på skolerne, der etablerede et fritidstilbud til eleverne. 

Der er sket meget siden da!

Protypen på en skoleskaklærer i dag er en kvinde på 47 år, som har spillet ganske lidt skak før eller slet ikke. Men hun har oplevet hvordan skoleskak som pædagogisk redskab sammen med en stærk relation til eleverne og en god klasserumsledelse, kan flytte eleverne socialt og fagligt - og især de elever, som hun ellers har sværest ved at motivere. 

Hun står stærkest sammen med et skoleskakteam - lærere og pædagoger, hvor de sparrer med hinanden. Her er uddannelse og skemalægning af skolekskakken helt centralt. Vi ved, at det er afgørende faktorer for, at skoleskakken ikke dør ud efter et år eller to.

Bemærk

Man behøver ikke at finde mange argumenter frem, før eleverne forstår nødvendigheden af ro, når man spiller skoleskak. Ønsker man at vinde, kræver det, at man tænker sig om. Det gør man bedst, når der er ro. 

Graden af ro afhænger af aktiviteten og af underviseren. Der kan være aktiviteter, hvor det giver mening, at eleverne taler dæmpet sammen. Det vil være individuelt, hvad man forstår som et acceptabelt støjniveau.

Begrebet, skakro kan med fordel bruges i andre sammenhænge i skolen, når man ønsket et stille klassemiljø.

Godt råd

Underviseren siger ud i klassen: En, to

Klassen svarer dæmpet: Skakro!

Bemærk

Reglen om, at man giver hånd før og efter en kamp og ønsker god kamp eller tak for kamp, er meget central. Det er en konkret handling, der afspejler, at vi viser respekt for hinanden, også når vi har tabt eller vundet.

Det er en regel, der skal genbesøges mange gange, før den bliver automatiseret.

Bemærk

Lysten til at kaste med brikker og bræt, kan være stor, hvis man taber. Der ligger en stor værdi i, at man i fællesskab tager ansvar for, at materialerne ikke går i stykker, og at de er der til næste lektion.

Gode råd

• Stil alle brikkerne op i startpositionen, inden de puttes tilbage i posen. På den måde er der større sandsynlighed for, at alle brikker er der næste gang.
• Udpeg dukse for skoleskakmaterialerne
• Vi anbefaler, at materialerne samles på et rullebord, i en kuffert med hjul eller evt i flytbare kasser.
• Aftal på skolen, hvem der er materialeansvarlig. Det kan fint være en anden end den skoleskakansvarlige.

Bemærk

I de to afsnit bonden og bondeskak og tårn mod bønder, gennemgår vi hvordan bonden og tårnet flytter samt reglerne for minigames. 

Hvis dine elever har styr på dette, kan du springe disse to afsnit over. Vær dog opmærksom på, at der er afsat 45 min. til disse to afsnit. Du  kan evt. finde alternative aktiviteter i temaet Aktiviteter.

TAL OM

Har eleverne prøvet at skulle lære noget meget kompliceret. Måske så kompliceret, at de følte at deres hjerne "kogte over", og de gav op? 

I skoleskak deler vi tingene op i mindre dele som man kan lære lidt ad gangen. Måske kan eleverne komme med eksempler på ting de har delt op i mindre dele, før de lærte det helt.

Fx i dansk, hvor man starter med at lære bogstaverne og deres lyde, før man lærer at læse og skrive.

Eller i matematik, hvor man lærer at gange et-cifrede tal (tabeller), før man begynder at gange med fler-cifrede tal.

Godt råd

• Lad eleverne bytte, så begge prøver hvid/sort

Tilpasning

• Få en ekstra bonde, hvis man taber